Spanien

Vi kan arrangere incentives, møder, konferencer, events overalt i Spanien både på fastlandet og på øerne. Vi arbejder kun sammen med de bedste 4* plus, 5* hoteller, samt paradores og herregårde overalt i Spanien - fra Bilbao i nord til Sevilla i syd - kan man finde unikke møde – og konferencesteder.

Kort om Spanien
Beliggende i den sydvestlige del af Europa og Europas tredje største land. Til landet hører også de Kanariske Øer i Atlanterhavet og Balearerne i Middelhavet. Et land med lange traditioner inden for mødeindustrien.

Barcelona
Barcelona er hovedstaden i Catalonien. Byen er centrum for modernista-arkitekturen med så kendte navne som Gaudi, Picasso, Miró og Dalí.

Barcelona har middelhavsklima med varme somre, milde vintre, langt forår og efterår. Den catalonske hovedstad har et stort udvalg af anderledes og spændende møde- og konferencefaciliteter, som gør byen til en perfekt incentive- mødedestination.

Udover dette, er Barcelona en metropol med et sydende liv, vidunderlige restauranter og mange muligheder for shopping i topklasse… og så behøver vi ikke nævne byens fodboldstolthed vel?

Madrid
Spaniens hovedstad og største by med et indbyggertal på 3 mio. Madrid har et stort antal museer og kunstsamlinger i den absolutte verdensklasse, som f.eks. Prado Museet, Thyssen-Bornemisza og Reina Sofia. Byen er en perfekt møde – og incentive destination med mange andre unikke muligheder i og udenfor byen.

Samtidig er Madrid en levende, pulserende og hyggelig by. Byen der aldrig sover, er efterhånden blevet lidt mere rolig i de seneste år. Men du kan være sikker på̊, at der stadig er en festlig stemning hele døgnet, både i store og små̊ sammenhænge. Og når du er træt af selskabelighed, så̊ kan du bruge nogle dage på̊ Europas fornemste kunstkilometer.

Madrid er ikke så̊ stor, som man skulle tro – især ikke de centrale bydele. Lige midt i byen ligger Puerta del Sol. Dette trafikknudepunkt er “kilometer nul” i alle afstandsberegninger, og alle gaders husnumre begynder i den ende, som ligger nærmest Sol. Vest og syd for Sol ligger byens ældste kvarterer, Los Austrias, med det kongelige slot (Palacio Real) og det historiske torv Plaza Mayor. Det trekantformede område øst og syd for Sol – med Plaza de Cibeles, Atochastationen og Sol som spidserne – er et af Madrids livligste med utallige barer og værtshuse. Her ligger også̊ de tre store museer på̊ rad og række, og lige ved siden af, det største parkområde i det centrale Madrid, Parque del Buen Retiro.

Andre fantastiske muligheder i Spanien
Spanien er jo meget andet end Madrid og Barcelona. Landet har oceaner af muligheder fra Guggenheim i Bilbao til sydspansk temperament og flamenco i Sevilla og hvad med øerne, Mallorca og de Kanariske Øer med dejligt klima året rundt!. Hvis I har specielle ønsker eller drømme om Spanien, så kontakt os her.